måndag, februar 4

Kanskje ein drøm?

Men eg trur ikkje det,
ærleg talt
Vi stod jo der
kunne kjenne kulda
og alt

Regnet kjem
frå regnskogen
som posjonar
med kvalitetsstempel

Og det er berre vi
som kan
fortleje
med vennlege ord
at han må ha
noko
til seg sjølv òg

Marsvina og gartnaren

Han ser dei spele
takhøg revy i sitt bur
men når han kjem for å sjå,
står dei stille
som fotografi på ein vegg

Dei marsvina morar seg, dei.
Eg må gjødsle blomar og gras
for eit hoffteater av ei merr

Neste dag ligg gartnaren
med spaden i halsen
Og no som marsvina hadde
laga invitasjon og alt